Aqua Instruktionsdukke til undervisning i babysvømning

Bliv kunde for at se priser

Demonstrer greb og øvelser i din babysvømning med aqua instruktionsdukken. Opnå autencitet i din undervisning.

Beskrivelse

Aqua Instruktionsdukke til brug i vandet af instruktører i babysvømning og på uddannelser og kurser i babysvømning.

Instruktionsdukken er med til at give underviseren autencitet og gøre undervisningen “levende”.

Instruktionsdukken er ganske livagtig og flyder på vandet. Behandl altid dukken som en “rigtig” baby – der er stor bevågenhed og spejling fra de små!

Demonstrer med instruktionsdukken hvordan forældre på babysvømmeholdet fører baby gennem et skåldyk eller et torpedodyk. Eller demonstrer med instruktionsdukken hvordan forældrene kan holde og yde støtte til deres baby gennem sanse-aktiviter i vandet som i f.eks. “Hjulen på bussen”. Brug dukken til at vise de mange forskellige greb der benyttes i babysvømning til udvikling af babys vandkompetencer og vandtilvænning.

Babyblebukser medfølger ikke, men kan bestilles særskilt i shoppen her: https://aquamoves.dk/shop/babyblebadebukser/   OBS: husk altid at tage evt. tøj/bukser af dukken inden den skal tørre.

Dimension: længde 60 cm. Vægt 2 kg.

Materiale: PVC og stof.

Håndtering: det anbefales at løfte dukken op af vandet ved at holde omkring dukkens krop, også kropsstammen. Løft eller træk aldrig dukken i hovedet, arme eller ben – især ikke når den er våd. Vær opmærksom på vandkvaliteten. Dukken er ikke legetøj, men til instruktionsbrug.

Opbevaring og tørring: det anbefales at opbevare dukken i et varmt, tørt og ventileret rum. Hvis dukken har bukser/eller andet tøj på, fjernes dette tøj inden opbevaring og tørring. Pres overskydende vand ud af dukken inden den lægges til tørre. Dukken skal tørre frit, dvs. den må ikke lægges i en pose eller lukket beholder/kasse. Dukken lægges på ryggen eller placeres siddende når den skal tørre. Hæng aldrig dukken op i hovedet, arme eller ben.

 

Yderligere information

Antal stk.

,

Du kunne også være interesseret i...